Først, størst eller bedst?

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

I Tabloids sidste udgave inden sommerferien er nyhedsstrømmen en flodbølge: Nye afsløringer i FE-sagen, Mink-kommissionens beretning, Tour de France-start i Danmark, historisk Nato-topmøde, Roskilde Festival, krig, Dansk Folkepartis forvitren, Støjbergs genopstandelse osv. osv. Sammen med Jacob Grosen, der til daglig er morgenvært på Radio4, studerer Tabloid mediernes prioriteringer og metoder, valg og vinkler: Handler det altid om at komme først? Og hvilken historie er egentlig størst? Berlingskes journalistiske chef Michael Alsen lader Tabloid kigge i dagbogen fra en hæsblæsende nyhedsdag på redaktionen, da Folketingets Granskningsudvalg endelig kunne læse konklusioner og kritik fra mink-kommissionen. Den Uafhængige vil på Christiansborg, fordi journalisterne stiller for dårlige spørgsmål. Hvordan skal der så spørges, spørger vi Camilla Boraghi fra Den Uafhængige. Vært: Marie Louise Toksvig.