Valgkamp mens vi venter på valgkampen?

Tabloid - En podcast af DR - Fredage

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn besøger Tabloid efter nyheden om, at DR skærer ned på indholds-produktion for at få råd til at udvikle de app's, vi ser tv og hører radio på. Hvorfor skal seere og lyttere have mindre for pengene, når politikerne lige har sendt flere penge til DR? Og hvad nytter det at have smarte platforme, hvis man ikke har noget at sende på dem? Gæstemedvært i denne uge er tidligere radiovært Monica Krog-Meyer, der sammen med Marie Louise Toksvig også tester kvalmegrænsen for valgkamps-dækningen af et folketingsvalg, der endnu ikke er udskrevet. Har Nordjyskes valg-general slet ikke opdaget, at valgkampen for længst er gået i gang? Er TV2s Christiansborg-redaktør bange for at løbe tør for spørgsmål og seernes interesse, længe før valgplakaterne kommer op i lygtepæle? Og er der grænser for, hvor mange gange man skal spørge politikere om ting, de ikke vil svare på? Vært: Marie Louise Toksvig.