Ulovlig research, gamle kvinder på forsiden og en glimmergøb i Horsens Folkeblad
Tabloid - En podcast af DR - Fredage
En journalist er blevet dømt for at dele private oplysninger, da han researchede historie om en varetægtsfængslet mand, der var anklaget for voldtægt. Ødelæggende for vores arbejde, siger kriminalredaktør Bjarke Vestesen. Hvorfor det? spørger Tabloid, hvor journalist og forfatter Kirsten Jacobsen er ugens medvært. Legede anmelderen fra Horsens Folkeblad lige lovligt meget med ordene, da han brugte drabene i storcentret Fields som ramme for sin anmeldelse af Harry Styles' koncert i Horsens? Og når amerikanske Sports Illustrated kan bruge en 81-årig badedragtsmodel på forsiden, hvorfor skal danske kvindelige tv-værter så være yngre end deres mandlige kolleger? Vi spørger Anne Mette Svane, chef for TV2 News. Vært: Marie Louise Toksvig.