Tabu: Købesex

Tabu - En podcast af DR

Tabu handler i dag om det med at købe sex. Det er noget som alle kender og alle har en holdning til, men som også er plaget utrolig meget af fordomme og uvidenhed. Det sætter vi spot på i dag. Vi skal dog lige have varmet lidt op og få luftet lidt ud for hverdagsskammen. Heldigvis kan Ibi Makienok hjælpe os med det. Hun skammer sig nemlig lidt over, at hun ikke kan lade være med at spise saltede chips, selvom hun har problemer med nyrerne. Hun er heldigvis ikke alene, for verdens bedste lyttere er åbenbart også verdens bedste til at forkæle sig selv, selvom det ikke er så godt for dem. Vi har en rigtig modig gæst med i studiet i dag. Det er Peter, der benytter sig af købesex, og han fortæller åbent om sine oplevelser med det. Der kan være massere af grunde til at købe sex. Peter fortæller om sine grunde, og maner samtidigt nogle fordomme til jorden. Ligesom Kathrine, har lytterne også læssevis af spørgsmål til Peter, og dem svarer han meget åbent og ærligt på. Mega sejt! For Peter var det også et spørgsmål om at være "kørt træt" i et parforhold. Det var også en af grundene til at han benytter sig af prostituerede. Det der med at gøre nogle ting for at "peppe" sexlivet lidt op, kender vores lyttere godt. Udover Peter, så har vi også to rigtig seje lyttere, Lars og Kasper, der ringer ind og fortæller om deres oplevelser med at gå til prostitueret. Det er blevet tid til at høre hvad der i det mindste er godt. Tina stod midt i et hårdt break-up, da en operation også lige røg med i puljen, men i det mindste har hun en dejlig baby. Denice kom ikke ind på drømmeuddannelsen i sommers, men i det mindste fik hun en plads til februar. Vært: Kathrine Abrahamsen.