Tabu: Ufrivillig barnløshed - har seksualundervisningen fejlet?
Tabu - En podcast af DR
Er det en menneskeret at få børn, eller er det bare synd, at nogle mænd og kvinder er infertile? Adnan og Line Kirsten snakker i dagens afsnit af Tabu med Natasja på 27, der ikke har særligt mange æg tilbage, men stadig drømmer om at blive mor. Martin, der har lav sædkvalitet og har været i fertilitetsbehandling med sin kone, kommer også fordi til en snak om, hvordan det føles at være en mand i fertilitetsbehandling. Lytteren Lena ringer ind og fortæller om, hvordan hun og hendes mand lever livet uden børn, og så har Adnan været forbi en sædbank og få testet sin sædkvalitet.