Tabu: Utroskab
Tabu - En podcast af DR
Utroskab fylder meget i danske parforhold, men vi snakker ikke nok om det. Og når vi gør, er der ofte en helt masse fordomme og skam forbundet med det. Vi snakker om utroskab i dagens udsendelse. Vi varmer lidt op med en omgang "Hvad skammer du dig over?" Katrine lægger ud med en knap så klimavenlig tur på toilettet, og Line Kirsten følger trop med at skamme sig over at have fået lidt for mange procenter indenbords. Kønsforsker og antropolog Christian Groes er med i studiet for at gøre os klogere på utroskab som fænomen. Jasper Ritz har stået i begge roller i et utroskab. Han er med os i studiet for at fortælle om sine oplevelser. Han kommer også igennem en fordomsrunde og uddyber på nogle af de fordomme, der hersker omkring utroskab. Chanel har været offer for utroskab. Ikke nok med det, så blev hun også udsat for manipulation i så grov en grad, at hun faktisk troede på, at det var hende selv, der var problemet. Lytteren Chanel ringer ind og fortæller sin historie. Jasper Ritz får selskab af Sandie Westh og Knud Romer. De udgør dagens panel og bølger går højt, da det ikke ligefrem er alt, de kan blive enige om. Skal man sige det, hvis man har været utro? Kan det tilgives? Kan der være formildende omstændigheder? Panelet diskuterer dagens emne. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.