Den gode hjemmearbejdsdag I Claus Lautrup

Synes du pludselig, at bruseforhænget skal i klorin, når du arbejder hjemme, så trænger du nok til at gå aftalen efter i sømmene og få skabt de helt rigtige rammer. Hjemmearbejde giver mange åbenlyse fordele både for medarbejder og virksomhed men indeholder også farlige faldgruber. Claus Lautrup, Produkt- og udviklingsdirektør hos TACK giver i denne episode sit bud på opskriften på den gode hjemmearbejdsdag. Her samler han op på det hele efter 2 hårde år med Corona, og du får klare svar og gode tips til bedste løsning for både medarbejder og leder. For hvad har vi lært, hvad fungerer, og hvad skal vi have særligt fokus på?Vi vil gerne spare tid - hvorfor er det så alligevel en dårlig idé at rulle direkte fra sengen til computeren? Og hvordan bevares den vigtige sociale kit, når man ikke kan mødes til lidt sladder over kaffen? Få svar på det og meget mere og hør også hvordan brugen af emojis kan gå hen og få afgørende betydning for kommunikationen mellem virksomhed og hjemmekontor.Tryk på play nu og få serveret helt konkrete og brugbare råd til fremtidig god inspiration. For hjemmearbejde er kommet for at blive - og så må bruseforhænget vente!

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.