Fra High Performance til Human Performance I Claudia Lindby

Performance management giver ikke længere værdi i organisationen, mener mere end halvdelen af de danske ledere ifølge flere undersøgelser. Men hvorfor og hvad skal der til for at ændre den traditionelle kultur med KPI’ere, driftstabeller og skemaer? Hvad vil det kræve af virksomhederne at komme ”med ind” i fremtiden? Og hvad skal der til for at kunne tiltrække og fastholde fremtidens talenter og investorer? I denne episode af TACK TALKS tages en uformel snak med Claudia Lindby, der er selvstændig Executive & Team Performance Coach, foredragsholder på SPEAKERSlounge og forfatter til bogen ”ALIGN! The Art and Craft of Leading Performance with Ease and Joy” (2022), der kort sagt er et opgør med den mekaniske tilgang til mennesket. Claudia udfordrer den traditionelle tankegang og forklarer, hvordan man igennem en dybere forståelse af, hvordan vi mennesker fungerer og samarbejder, kan skabe et langt bedre miljø for ledelse og derved løfte performance til det næste niveau. Denne episode er udarbejdet i samarbejde mellem TACK og foredragsportalen SPEAKERSlounge.

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.