Implementering af kunstig intelligens i risikostyring, administration og ledelse | Per Simonsen

Vi dykker igen ned i AI-verdenen og taler denne gang om, hvordan man bedst muligt kan implementere kunstig intelligens i sin virksomheds risikostyring og administration samt i sit lederskab. Endnu en gang har vi fået selskab af Per Simonsen, der er løsningsrådgiver ved A-one Solutions.Skal man bruge AI til risikostyring, er det vigtigt med valide datakilder. Med implementering af kunstig intelligens kan man nemlig på baggrund af virksomhedens datagrundlag analysere og vurdere, hvilke tendenser den ser og samtidig forudsige potentielle trusler.I administrationen opleves en frygt for kunstig intelligens, da den især her kan spille en stor rolle i overtagelsen af rutineopgaver. Men det er der altså ingen grund til. Man skal prøve at se kunstig intelligens som den kollega man ikke før har haft i organisationen, men som man altid har manglet, til at tage nogle af rutineopgaverne.Hvorvidt kunstig intelligens vil påvirke måden man er leder på, kommer meget an på, hvordan den enkelte leder tager AI-værktøjerne til sig. Den store fordel ved implementering i lederskabet er, at kunstig intelligens kan frigive tiden fra driftsopgaverne foran skærmen til mere reel ledelse af sine medarbejdere.Implementerer man kunstig intelligens korrekt og opstiller de rette kriterier, så har man et værktøj, der er skræddersyet til lige netop ens virksomheds specifikke behov. De virksomheder, der vinder i en verden med AI, er dem, der er proaktive i brugen af det.

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.