Led dine medarbejdere til større engagement og arbejdsglæde | Marie Kongsted

Det kommer næppe bag på mange, at medarbejdertrivslen kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje i form af blandt andet øget produktivitet og bedre resultater. Alligevel står det skidt til med glæden og engagementet ude i rigtig mange virksomheder. Hør om hvorfor i denne episode af TACK TALKS, hvor vi har besøg af salgs- og marketingdirektør ved TACK, Marie Kongsted, der også giver sin egen tjekliste til, hvordan man kan skabe rammerne for gladere medarbejdere.Psykologisk tryghed. Open door-policy. Kært barn har mange navne, når det kommer til trivsel og engagement på arbejdspladsen. Alligevel viser en undersøgelse fra Gallup, at netop glæden og engagementet på arbejde generelt er lav i Europa – faktisk helt nede på 10 %, og forsvindende få medarbejdere føler sig engagerede i, og forpligtede overfor deres arbejde. For når engagementet og trivslen daler i de årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser, så skyldes det ifølge Marie først og sidst dårlig ledelse. Det er for let at fokusere på en god frokostordning, kaffe, frugt og fitness-abonnement. Det er ikke dét som holder en medarbejder tilfreds i sit arbejde i en årrække. Men det stiller også store krav til dig som leder, at turde være både åben og nærværende, give ris, ros, feedback og hjælp, og samtidig kunne vise sårbarhed og acceptere, at alt ikke kan være perfekt hele tiden.

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.