Sådan når du dine karrieremål | Lars-Christian Brask

I denne episode af TACK TALKS tager vi dig med på en rejse ind i verden af personlig udvikling og karrieremål sammen med bestyrelsesformand og folketingsmedlem Lars-Christian Brask.Personlig udvikling handler om at blive en bedre version af sig selv, både personligt og professionelt. Man skal forstå vigtigheden af at definere sine mål og kommunikere dem med sin leder for at opnå succes. Selvindsigt er nøglen til at forstå, hvor man er og hvor man vil hen. Derfor opfordrer Lars-Christian Brask også til at nedbryde store mål i håndterbare delmål og have et realistisk, ambitiøst mindset.Endelig understreger han vigtigheden af at forstå dit 'why' - dine dybeste motivationer og ambitioner - som en drivkraft for personlig udvikling. Balancen mellem et sundt pres og skadelig stress er afgørende, og derfor får du også råd om at styre din tid effektivt og undgå destruktiv stress.I slutningen af denne episode nævner Lars-Christian Brask de tre afgørende faktorer for, at man får succes med at skabe resultater i sin karriere og i sin personlige udvikling.

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.