Undgå konflikter og misforståelser med mentalisering | Marie Kongsted

I denne episode af TACK TALKS sætter vi fokus på mentalisering; evnen til at forstå adfærd, tanker og følelser, der er afgørende for et sundt og trygt arbejdsmiljø. Marie Kongsted, TACKs Salgs- og Marketingdirektør, deler sine indsigter om, hvordan mentalisering kan styrke relationer, reducere misforståelser og forebygge konflikter på arbejdspladsen.Marie præsenterer også tre enkle steps til at implementere mentalisering i praksis: Stop, sæt til side og spørg. Ved at stoppe op, lægge forudindtagede meninger til side og åbne op for dialog gennem spørgsmål, kan vi løfte kommunikationen til et højere niveau. Dette skaber et mere reflekterende samarbejdsmiljø, hvor konflikter forebygges, og kommunikationen forbedres.Evnen til at mestre mentalisering er noget man kan træne og arbejde på, så man bliver endnu bedre. Bare det at være opmærksom på begrebet, vil gøre noget ved den måde, som du møder andre mennesker på – selvom det kan være svært at sætte egne erfaringer, tanker, følelser på pause.

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.