Tech fra toppen (29): Casper Klynge er verdens første tech-ambassadør og har adgang til direktionerne i de største tech-firmaer

Tech fra toppen - En podcast af Lars Jacobsen

Kategorier:

I 2017 indså den daværende danske regering at teknologi og digitalisering var - og er - et område der kræver særskilt opmærksomhed.

Resultatet blev at Casper Klynge i 2017 blev verdens første tech-diplomat. Og med et kontor i Palo Alto lidt syd for San Francisco, Kina og København har han de sidste knapt to år skulle bedrive hvad han selv kalder “technological diplomacy” eller #TechPlomacy.

Siden har vi set Cambridge Analytica skandalen, utallige Mark Zuckerberg-taler der lover bod og bedring og ikke mindst balladen om Huawei både i USA og lige ved og næsten hjemme i Danmark på TDC´s net.

Kort sagt: Et lidt mudret billede af en tech-sector der kæmper med sig selv og resten af verden.

Derfor er Computerworld taget til Casper Klynges kontor i Palo Alto for at mødes med ambassadøren - og få en status på techplomaciet.

Men lytter techfirmaerne overhovedet til lilleputstaten Danmark? Hvordan taler man om danske arbejdsmarkedsforhold med selvbevidste globale milliardvirksomheder? Og er der overhovedet håb for og plads til den forsigtigt optimistiske dialoglinje som techplomacy repræsenter når handelskrig, embargoer og beskyldninger om politisk sabotage flyver gennem luften?

Det får du svaret på i denne episode af Tech fra toppen hvor Casper Klynge er gæst.

Vært er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld