Tech fra toppen (9): Brian Mikkelsen er bekymret - stikker den danske digitalisering dybt nok?

Danmark ligger i toppen når det kommer til digitalisering. Alligevel er fhv. minister og nu direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, bekymret.

For når den nyslåede direktør kigger sine besøg i Israel, Korea eller Silicon Valley oplevede han steder, som helhjertet satser på digitalisering. Noget som han oplever, Danmark ikke for alvor gør i hverken uddannelsessystemet eller i de små virksomheder.

Den bekymring – og en række konkrete forslag – er omdrejningspunktet for episode 9 i Computerworlds ”Tech fra toppen”-podcast, en podcast om teknologi, ledelse og forretning.

I podcasten kan du blandt andet høre:

- Hvorfor Brian Mikkelsen er bekymret for Danmarks digitale styrke – også selvom vi ligger i top i mange undersøgelser

- Hvordan Brian Mikkelsens personlige digitale erhvervsopvågning skete

- Hvordan vi skaber et bedre uddannelsessystem, som kan levere de rette (it-)kandidater til de danske virksomheder

- Brian Mikkelsens gode råd til sine tidligere kollegaer i Folketinget når det kommer til det digitale

Husk vi meget gerne modtager feedback og gode tips på [email protected]

Om Podcasten

En podcast fra Computerworld.dk om ledelse, it og forretning. Dine værter er chefredaktør Lars Jacobsen og CIO Torben Ruberg.