Ep. 27: Pinocchio and the Emperor of the Night (1987)

Kulttegnefilmen "Pinocchio and the Emperor of the Night" (1987) er produceret af Filmation, der mest af alt er kendt for sine billige tv-tegnefilmserier. Filmation har selv kaldt "Pinocchio and the Emperor..." for en uofficiel sequel til Disneys "Pinocchio" men den minder mest om en opdatering eller genindspilning. Der er mange scener der læner sig kraftigt op ad Disneys Pinocchio-tegnefilm, og design- og animationsmæssigt forsøger Filmation også at gøre Disney kunsten efter. Men langt fra uden den samme finesse. "Pinocchio and the Emperor..." er ønsket af en podcastlytter — Sussie Jensen — som i podcasten fortæller, hvorfor hun er så stor fan af den. Resten af podcasten er mest en anmeldelse med fokus på at vise hvor problematisk "Pinocchio and the Emperor..." er — både når det handler om karakterdesign, animation og layout, men også (og måske endnu værre) når det handler om filmens plot og moraliseren. Vi skal igennem en pokkers masse Pinocchio før vi kommer til the Emperor of the Night. 00:00 Intro + interview/anmeldelse/diskussion af filmen med Sussie Jensen + omtale af dvd'en 18:16 Filmations metode + sammenligning med Disneys "Pinocchio" 25:30 Karakterdesign, karakteranimation og layout 33:44 Outro + næste episode Husk, du kan tjekke framegrabs og links ud på bloggen: http://tegnefilmpodcast.blogspot.com/2012/05/ep-27-pinocchio-and-emperor-of-night.html. Skriv gerne en kommentar og kast lidt stjerner efter podcasten i iTunes. Så er du med til at gøre podcasten mere synlig for alle andre tegnefilmfans derude. //Tegnefilm som du aldrig har hørt dem før!

Om Podcasten

Så er der tegnefilm på podcast hver anden uge. Amerikanske cartoons, japansk anime - independent, mainstream - Disney, Miyazaki - og meget mere. Anmeldelse, baggrund, analyse. For alle os der tager tegnefilm seriøst! Vært: Martin Houlind