Kvinder i krise, Pelé og kystens krampetrækning

Tiden - En podcast af DR

Første uge af 2023 er godt i gang, og i Brasilien skal de i dag tage afsked med en af de allerstørste: Fodboldikonet Pelé. Herhjemme bruger de ansatte på krisecentre krudt på at tage sig af voldsramte kvinder efter arbejdstid. I Limfjorden bliver 2023 måske året, hvor livet under vandet kommer sig igen. Vært: Simon Stefanski. I denne episode, fortæller vi om kvinder, som oplever at falde mellem to stole, når de forlader et krisecenter. I historien medvirkede en kvinde, som havde været på krisecenter. Kvinden fortalte, at hun i et tidligere forhold var blevet udsat for psykisk vold. I den forbindelse blev kvindens forhenværende partner ikke hørt. DR har efterfølgende været i dialog med kvindens tidligere partner. Han har ikke ønsket at kommentere på kvindens udsagn. Dette burde have fremgået af historien og DR beklager fejlen.