Returen til ungdommens boldgade har været en succeshistorie

Til allersidste fløjt - En podcast af Viborg Folkeblad

Mads Lauritsen tog måske et for stort skridt i livet, da han som 16-årig flyttede til Viborg for at blive en del af FK Viborg. Og skridtet ind på VFF's førstehold viste sig også at være for stort for ham dengang. Siden har han så taget små skridt fremad. Især i Thisted, hvor han byggede sit navn i dansk fodbold så meget op, at han endte som superligaspiller i Vejle. I sommeren 2020 fik han så en frisk start, da Viborg FF havde brug for en mand til at lappe en hullet defensiv. Det har været en succes - VFF har blandt andet via en stærk Mads Lauritsen haft rækkens bedste defensiv. I denne udgave kan du møde Mads Lauritsen og høre om hans specielle fodboldrejse - og om skiftet tilbage til VFF, som har været en succeshistorie.