En liderlig årstid

Du skal dyrke sex om efteråret kl. 7 om morgenen i 7-13 minutter helst én gang om ugen. I hvert fald ifølge forskningen. Josefine er faldet over en amerikansk artikel som samler al videnskab omkring sex ud fra et tidsmæssigt aspekt. Ditte og Josefine dykker ned i forskningen og kommer vidt omkring. For er sex overhoved årstidsbestemt? Hvorfor er 3 minutter for lidt og 30 minutter for lang tid, når man dyrker sex? Og hvad gør man, hvis man ikke har lyst men lyst til at have lyst én gang om ugen?  Værter: Josefine Stork og Ditte Winkel  Musik: Joshua Lindemann 

Om Podcasten

Journalist Josefine Stork og parterapeut og sexolog Ditte Winkel har en fælles mission - at aftabuisere den kvindelige seksualitet. I podcasten ”Tænd for mig” undersøger de med varme, nysgerrighed og helt uden fordomme alle aspekter af sex-, under- og samlivet med det formål at give dig der lytter med ny viden og bedre sex. I hvert afsnit tager de et nyt emne op og bringer både sig selv, lytternes spørgsmål og ny forskning i spil. Vært: Josefine Stork Medvirkende: Sexolog og parterapeut Ditte Winkel Musik: Joshua Lindemann