Fury, fødder og andre seksuelle kinks

DISCLAIMER: I dette afsnit fortæller Ditte om kinken simuleret voldtægt. Hun beskriver, hvordan det foregår, men også hvordan det kan bruges til at hele traumer. Sørg for at mærke efter, om det er noget, du har lyst til at høre - især hvis du selv har været udsat for et seksuelt overgreb.  Tænder du på fødder, dyreudklædning eller dørkamme? Der findes mange forskellige kinks, og i dagens afsnit præsenterer Ditte lytteren og Josefine for en lang række forskellige af slagsen. En kink er enhver form for seksuel adfærd, der falder uden for “normen” og traditionelt samleje og adskiller sig fra fetich, som er en seksuel besættelse af en bestemt genstand, kropsdel eller aktivitet.  Værter: Josefine Stork og Ditte Winkel  Musik: Joshua Lindemann             

Om Podcasten

Journalist Josefine Stork og parterapeut og sexolog Ditte Winkel har en fælles mission - at aftabuisere den kvindelige seksualitet. I podcasten ”Tænd for mig” undersøger de med varme, nysgerrighed og helt uden fordomme alle aspekter af sex-, under- og samlivet med det formål at give dig der lytter med ny viden og bedre sex. I hvert afsnit tager de et nyt emne op og bringer både sig selv, lytternes spørgsmål og ny forskning i spil. Vært: Josefine Stork Medvirkende: Sexolog og parterapeut Ditte Winkel Musik: Joshua Lindemann