Den store sæsonstart: Topchefernes dagsorden (1)
Topchefernes strategi med Niels Lunde - En podcast af Børsen
Kategorier:
Niels Lunde har besøg af sin chef, Bjarne Corydon, ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør på Børsen. De to skyder sæsonen i gang med den første af to optagelser om efterårets dagsorden. 04.20: Geopolitik: Om et politologisk syn på geopolitik og om erhvervslivets erkendelsesrejse, når det gælder sårbarhed og robusthed. 18.56: Geopolitik: Om præsidentvalget i USA, som er blevet mere jævnbyrdigt. Men hvis Donald Trump vinder, hvad gør han så med det danske handelsoverskud? 25.38: Kunstig intelligens: Om Open AI-nørdens vilde essay og om de tunge investorers utålmodighed efter at se en ”killer applikation”. 35.15: Dansk politik: Om en presset SVM-regering, som stadig kan nå at revitalisere sig selv. 44.56: Novo Nordisk: Om et lille land, som pludselig skal håndtere Europas mest værdifulde – og måske også mest magtfulde – virksomhed. 53.16: Landbruget: Om en presset fødevareindustri, som med den grønne trepart har fået en uventet chance for at bryde ud af mange års isolation. 1.00.00: Opsamling. I næste uges optagelse giver Niels Lunde og journalister fra Børsen et bud på efterårets mest interessante virksomheder. Producer: Peter-Emil Witt. Få Niels Lundes nyhedsbrev: Tilmelding på borsen.dk/nyhedsbreve.