Ny Carlsberg-topchef: Et kompromisløst syn på ledelse

Topchefernes strategi med Niels Lunde - En podcast af Børsen

Kategorier:

Genudgivelse: Jacob Aarup-Andersen blev torsdag udnævnt til kommende topchef i Carlsberg. I den anledning genudgiver vi optagelsen med Jacob Aarup-Andersen fra 2021. Hvem er Carlsbergs nye topchef? Hvordan ser han på ledelse? Hvordan ser han på sammenhængen i en virksomhed mellem at have et overordnet formål og så en kommerciel forretning? Hvordan kommunikerer han? Kort sagt: Hvad er det for en leder – der nu er på vej til bryggeriets nye hovedkontor på Valby bakke i København? Jacob Aarup-Andersen, adm. direktør i ISS, svarer på de spørgsmål her i samtalen, som er en optagelse fra hans besøg i Børsen Executive Club i 2021. ”Hvis du bringer en rigtig stjerne ind på et område, så er det ikke et spørgsmål om du får 20 pct. mere. Du får fem gange eller ti gange mere. Du får signifikant mere ud af det”, siger Jacob Aarup-Andersen. Han siger også: ”Jeg har meldt ud, at vi vil være verdens bedste til det vi gør, så er du også nødt til at have verdens bedste spillere på dit hold.” Afsnittet blev udgivet første gang 15. april 2021. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen.