Roland Garros opvarmning med Thomas Skouboe

Hvem vinder Roland Garros? Har Holger Rune det der skal til? Eller bliver det en gammel kending der løber med titlen? Og hvad med Clara Tauson? Ser vi hende i hovedturneringen? Årets første gæst er tenniskommentator og sportschef Thomas Skouboe, der besøger studiet til en snak om alt fra en opvisningsduel med Stefan Edberg til Holger Runes chancer for at vinde sin første Grand Slam. Vi vil forresten hurtigt undskylde for Jeppes spørgsmål om, hvorvidt det er fedt at der for første gang i flere år igen er en dansk spiller i singlerækken til en Grand Slam i form af Holger Rune. Det gælder selvfølgelig kun hos herrene, da Caroline Wozniacki og Clara Tauson begge har spillet flere Grand Slams i de seneste år.

Om Podcasten

Topspin er din podcast om tennis med journalisterne Jeppe Wad og Caroline Eiersø bag mikrofonerne. Vi taler om alt det bedste fra en af verdens mest spændende sportsgrene. Vi taler om de danske spillere, analyserer selve spillet, opdaterer dig på de vigtigste nyheder og guider dig op til alle de store begivenheder i løbet af tennisåret!