Uge 10: Kvantecomputer og nye kryptovalutaer

Transformator - En podcast af Teknologiens Mediehus - Fredage

Kategorier:

Vært: Anders Høeg Nissen

Medvirkende: Jens Ramskov, Magnus Boye og Magnus Bredsdorff

Denne uges udgave af Transformator ser vi nærmere på kvantecomputere og kryptovalutaer, når vi har dobbelt op på temaer.

Google har netop præsenteret en kvantecomputer med hele 72 såkaldte qubits, og man er forsigtigt begyndt at tale om at være klar til at løse ‘rigtige’ opgaver bedre end traditionelle computere, fortæller Jens Ramskov.

Bagefter kommer Magnus Boye i studiet for at tale om nye kryptovalutaer. Bitcoin er jo efterhånden ganske velkendt, men slås både med voldsomme kurssving, og at mønterne ikke er så anonyme, som mange ellers gerne ville have – og så er der behov for nye valutaer som f.eks. Monero eller Zcash.

Endelig skal vi uddele både Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, når Magnus Bredsdorff kommer i studiet til sidst – og det handler blandt andet om knogler og lønningsposer i denne uge.

Links

Google tager førertrøjen inden for kvantecomputere

Kriminelle søger tilflugt i anonym kryptovaluta

3D-print skal give patienter deres egne knogler tilbage

Leder: Lønkampen i det offentlige savner enhver nuance