Uge 17: To nye rumsonder skal jagte liv i vores eget solsystem
Transformator - En podcast af Teknologiens Mediehus - Fredage
Kategorier:
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, Bjørn Godske og Laurids Hovgaard Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du først høre om Juice og Europa Clipper, som er navnene på de to rumsonder fra hhv. ESA og Nasa, hvoraf den første efter planen opsendes i denne uge. Missionen for dem begge er at foretage detaljerede observationer af solsystemets største planet, Venus, og dens tre store isdækkede måner: Callisto, Europa og ikke mindst Ganymedes. De formodes alle at have flydende vand under deres iskappe, og dermed er der også en mulighed for, at der findes liv. Verdens ældste opfinderkonkurrence ‘Le Concours Lépine’ i Paris bliver i år med deltagelse af den danske ingeniør Nicolas Guilbert, som har opfundet en helt særlig måde at samle en kubus af seks sider. Ved at give siderne af de seks plaststykker, som udgør kuben, vinklede tænder, er det muligt på en enkel måde at gøre dem selvlåsende, og det skal bl.a. bruges i en lille cubesat-satellit. Manglen på et trafikstyringssystem for droner i Danmark sætter en stopper for et ellers succesfuldt forsøg med at flyve hjertestartere og blodprøver med droner ud til bl.a. Ærø. Også for danske dronevirksomheder er det en alvorlig stopklods, at vi mangler infrastruktur for automatiseret flyvning herhjemme. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu Liftoff om få dage: Juice og Clipper skal udforske Jupiters måner Akutberedskab opgiver at fragte hjertestartere med droner Udvikling af mikrosatellit gav ide til unik opfindelse