Uge 2: Der er fuld tryk på udviklingen af raketmotorer. Vi ser på de forskellige teknologier. Digital sagsbehandling af offentlige ydelser presser borgernes retssikkerhed.

Transformator - En podcast af Teknologiens Mediehus

Kategorier:

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Steffen Villadsen I denne uges Transformator skal vi spille bilkort med raketter. Lyttere over en vis alder kan måske huske kortspillene med data som HK, acceleration og topfart fra deres barndom, og lidt på samme måde skal vi sammenligne de forskellige typer raketter og raketmotorer, der er under udvikling for øjeblikket. Hvad er fordelene ved at anvende brint eller metan som brændstof, og hvilke virksomheder har taget teten inden for området lige nu? Med raketfart breder også algoritmerne sig i den offentlige forvaltning, og i dag er det i mange tilfælde et automatiseret it-system, der uden menneskelig indblanden afgør, om en borger er berettiget til ydelser som pension eller boligstøtte. Men kan vi være sikre på, at afgørelserne er korrekte? Fagfolk og forskere kræver øget tilsyn med systemerne, for de er bekymrede for, om borgernes mulighed for at efterprøve en sags udfald er god nok. Links Nogle artikler er muligvis endnu ikke online eller kræver abonnement I år flyver de næste super-raketter Automatisk forvaltning skaber behov for ny it-kyndig domstol Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler ‘The social dilemma’ på Netflix