Uge 33: Tabte containere truer havmiljø og lystsejlere. Ny klimavurdering: Det haster med at sikre danske kyster mod havstigninger.
Transformator - En podcast af Teknologiens Mediehus - Fredage
Kategorier:
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Michael Rothenborg I denne uges Transformator står vi til søs – ud på verdenshavene, hvor containerskibene har travlt som aldrig før. Belæsset med containere i op til ti dæk er de i stadigt større risiko for at tabe deres last i havet – og blot inden for tre måneder i foråret blev der tabt 3.500 containere fordelt på tre hændelser. Containerne indeholder alt fra gødning til støvsugere og mountainbikes, og dermed er det i høj grad et miljøproblem, som kalder på, at containerstakkene sikres bedre end i dag. Ligesom de containere, der holder sig flydende i måneder, udgør en fare for lystbåde. Havet trænger sig på i stadigt voldsommere stormfloder, og vi har udsigt til stigende temperaturer og dermed vandstand, lyder det i en ny klimavurdering fra IPCC. Det kalder på en opdatering af de danske planer for klimasikring af kysterne, for her er meget overladt til de enkelte kommuner – og der er mange hensyn at afveje lokalt. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Fragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis Skibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med VIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer Nye klimavurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag Facebook’s attempt to ban academics runs into trouble