Uge 41: Microsoft og Google vil træne AI på dine mails og dokumenter

Transformator - En podcast af Teknologiens Mediehus

Kategorier:

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sune Lehmann, professor, Institut for Anvendt Matematik og Datalogi, DTU Christiane Vejlø, tech-analytiker, foredragsholder og medlem af Dataetisk Råd Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator sætter vi fokus på kunstig intelligens. Siden tech-firmaet Open AI i november sidste år lancerede sprogmodellen Chat GPT, er det gået stærkt. Nu vil techgiganter som Google og Microsoft integrere kunstig intelligens i deres produkter, så du kan få forslag til formulering af svar på mails eller assistenten Copilots vurdering af stemningen blandt mødedeltagerne i dit Teams-møde. Er man som DTU-professor Sune Lehmann typen, der hader at skrive mails, er det jo dejligt at få hjælp, men det bekymrer ham alligevel, at AI-systemerne trænes både på de data, vi genererer i mailkorrespondencer og dokumenter, men også vores personlige optræden i online-møder. Det er, som om vi ikke har haft tid til at diskutere og forholde os til, hvad vi vil med generativ AI, før den er gået i gang med at ændre vores liv. Det taler vi med tech-analytikeren Christiane Vejlø om. I sin nye bog ‘Argumenter for mennesker’ reflekterer hun over, hvad det vil sige at være menneske i en tid hvor teknologien fylder mere og mere. Links Google og Microsoft lancerer generativ AI i Workspace og 365 Version2 lancerer nyt AI-nyhedsbrev Læs om Christiane Vejløs bog: ‘Argumenter for mennesker’