Afsnit 004 - Den Indre Dialog, med Patrick Simiglai
Trident Mind Podcast🔱 - En podcast af Christian Nielsen ⎮ Trident Mind

Kategorier:
I afsnit 004 byder jeg velkommen til Patrick Simiglai. Hvordan skal vi bedst beskrive Patrick? Han er tidligere misbruger og arbejder i dag som mentaltræner og foredragsholder. Men han er også udholdenheds-atlet, og laver den ene vilde ting efter den anden. Som f.eks. at løbe 250 km….og egentlig ikke rigtig bryde sig om at løbe generelt. Men alligevel vil han være den første til at løbe på tværs af Grønland! Patrick hjælper også mennesker med alt fra at gennemføre deres uddannelse til at komme ud af et misbrug, samt en stor mængde velgørenhedsarbejde, blot for at nævne nogle enkelte ting, Men hans stærkeste egenskab er nok i virkeligheden hans indre dialog, og måden han taler til sig selv på. Patrick er også en historie om at vokse op med massive svigt i barndommen der førte til en løbebane som kriminel, og et liv med både fængselsophold og massivt misbrug af kokain og alkohol. I dag er temaet i podcasten “den indre dialog”, og vi dykker ikke ned i Patricks baggrund. Jeg vil dog varmt anbefale at lytte til podcasten “de betydningsfulde skridt”. Her er der to afsnit, hvor Mette dykker dybt ned i Patricks barndom og hans ungdomsår. Og det er ikke en historie for sarte sjæle, men det er til gengæld en meget vigtig historie om et menneske der rejste sig igen, trods nærmest umulige odds…. Men Patrick tog et kæmpe ansvar for sig selv, og rejste sig og er i dag en stor inspiration for menesker fra alle samfundslag. Og vi, som samfund, har brug for mennesker som ham der kan vise andre med en lignende baggrund, at det er muligt at komme videre i livet på trods af hårde odss. Patrick og jeg har en dialog omkring hvordan vi taler til os selv, når tingene ikke altid går som vi gerne vil, og hvordan vi så trækker os selv op igen. Og så introducerede han mig til et nyt begreb, som jeg stadig griner af, nemlig den indre pivekanin. Velkommen til Patrick Simiglai og temaet : Den Indre Dialog www.patricksimiglai.com