Afsnit 019 - Hvordan kommer jeg i gang med de længere distancer, og hvilket udstyr kræver det?
Trident Mind Podcast🔱 - En podcast af Christian Nielsen ⎮ Trident Mind

Kategorier:
Dette afsnit er inspireret af adskillige henvendelser fra mennesker der gerne vil skubbe deres egne grænser, og komme ud af deres komfortzone. Tak til Trine ( @ladykorkprop ) for at invitere sig selv på besøg, fordi hun netop har tilmeldt sig til 30 km distancen ved dette års UTOC ( Ultra Trail Odsherred Coast ), som afholdes til fordel for Livslinien. Trine, vi nåede aldrig at tale om det vi skulle, så derfor har jeg lavet et afsnit om emnet. Så må du lytte med... Også tusind tak til den gode Zenia ( @zenia.lauritzen ) for en vanvittig morsom korrespondance om vores fælles had til “Satans Kagerulle”, som jeg har valgt at kalde min foamroller. Men ikke desto mindre gav dine humoristiske beskeder også indspark til dette afsnit af podcasten. Vi skal i dette afsnit tale om de forberedelser man kan / bør gøre sig inden et længere løb. Og husk venligst, at et langt løb er meget individuelt fra menneske til menneske…. Hvor lang tid bør man bruge? Hvilket udstyr bør man overveje? Hvorfor kalder triatleter ernæring for “den 4. disciplin?”, hvorfor er faste tidsintervaller SÅ vigtige på de lange distancer? Men vi skal også høre om balancen i kroppen, hvor finder jeg et fornuftigt træningsprogram?, skadesforebyggelse, vippebræt og meget andet. Og sidst men ikke mindst, så får du en forklaring på hvorfor podcasten i en periode overgår til at udkomme hver 14. dag, i stedet for hver uge. Hvis du gerne vil støtte mit arbejde, så er der kommet en webshop på min hjemmeside. Her kan du købe min bog for 149,- kr. inkl. fragt. I øvrigt mange, mange tak til samarbejdspartnerne omkring UTOC. De gør at der kan være et utal af fede lodtrækningspræmier når løbet afvikles, samt flotte præmier til vinderne. Men samarbejdspartnerne gør også, at vi kan lave et super fedt løb og samle penge ind til Livslinien, som har brug for det til deres meget vigtige arbejde med at forebygge selvmord. , Spar , The Shipping Collective , Staï , The Body Factory Også et stort tak til Patrick Simiglai for at være ambassadør for løbet.