S. 3 - Ep. 8 - Adfærdsekspert Morten Münster - Kan vi ændre samfundet i retning af, at vi får børn tidligere?

I denne episode af min podcast taler jeg med forfatter, foredragsholder og rådgiver indenfor adfærdsdesign, Morten Münster. Han er blandt andet forfatter til bøgerne: "Jytte fra marketing er desværre gået for i dag" og "Jytte vender tilbage", som begge handler om, hvordan man ud fra brug af adfærdsdesign kan skabe forandringer. Jeg ville gerne tale med Morten om hvilken opgave det er, vi står overfor, når vi bare slynger ud, at vi burde få børn tidligere. Kan vi ændre samfundet i retning af, at vi får børn tidligere eller har vi et samfund, der gør dette en umulig opgave?

Om Podcasten

Tro, Håb og Barnløshed er en podcast om ufrivillig barnløshed og infertilitet. Den er til dig, der oplever det svært at blive gravid, går igennem fertilitetsbehandlinger, har haft spontan abort eller dig der står tæt på én der er i den situation. Formålet er, at dykke ned i både faktuelle emner, men også tage fat i de personlige beretninger og tale med personer, der gør noget særligt for dem, der er ufrivillig barnløse.