Vognmanden 2025 - E8: Væk med bøvl og bureaukrati
Truckerpodcast - En podcast af Jysk Medieproduktion - Mandage

Der er spændende nyt i denne måned - måske ved du det allerede - 25-timers reglen afskaffes pr. 1. januar. Det er noget ITD har arbejdet på i lang tid, så det er fantastisk at det er lykkedes! Én af dem, der har arbejdet med det i kulissen er Jeppe Frank Christensen, der er politisk chef ved ITD, så ham har vi inviteret med i studiet denne gang. Jeppe kæmper hver dag for at afskaffe bøvl og bureaukrati i branchen, og han har været politisk aktiv i mange år, så han ved hvad det drejer sig om. Måden det foregår på i dagligdagen er at Jeppe får en masse input, ideer og forslag fra medlemsservice og så arbejder han på at formidle det videre til politikere og journalister. Denne gang tager vi fat i noget af det bøvl, vi alle mærker i hverdagen. Det første er “hastighedskontrolattester”, som er et stykke papir, som kun er et krav for danske vognmænd. Det vil sige at udenlandske biler, der kører ind i Danmark, ikke skal have attesten, som i øvrigt hurtigt koster 500-1000 kr. Vi får også en status på vejafgiften, som naturligvis fylder meget i Jeppes kalender - og har gjort det længe. Og så slutter vi af med at tale og “vægt og dimensioner”.Bag rattet sidder John Skovrup, der er formand for ITD, sammen med Anders Lau fra Truckerpodcast, og tager aktuelle emner op fra vognmandsbranchen. Vognmanden præsenteres af ITD - Vi holder Danmark kørende!