Familien 9:9
True Story - En podcast af Martin Hylander - Tirsdage

Kategorier:
I det niende og sidste afsnit af historien om Familien Manson når vi endelig frem til afslutningen på sagaen om en af USA's mest berygtede kriminalsager nogensinde. Fra hippiebevægelsens lyse drømme til brutale mord og uopklarede mysterier – alt kulminerer i dette sidste og afgørende afsnit. Vi ser nærmere på nogle af sagens mest kontroversielle detaljer, herunder anklageren Vincent Bugliosis mørke fortid og tvivlsomme metoder, samt hans skjulte forbindelser til CIA og FBI, som muligvis har haft langt større indflydelse på sagens forløb, end myndighederne vil indrømme. For, hvad er det egentlige motiv bag mordene – og tror Manson virkelig på sin egen teori om Helter Skelter? Og hvad betyder de mystiske briller fundet ved Sharon Tates lig? Og hvorfor tilbageholder myndighederne stadig afgørende bevismateriale her mere end 50 år efter? Vi følger også Manson-familiens skæbner efter dommene, fra Susan Atkins’ sidste dage til Tex Watsons omvendelse bag fængslets mure, og ser på, hvordan historien stadig hjemsøger USA. Én ting er sikker: Historien om Familien Manson handler ikke blot om mord. Det er en fortælling om manipulation, magtmisbrug, skjulte agendaer og et amerikansk retssystem, der måske prioriterer overskrifter og magt højere end sandheden. Præcis som vi ser det her i 2025.