Trygge Maver #10 - Fødslen del 1, den søde ventetid

Trygge Maver podcasten er nået til selve fødslen. Vi kunne simpelthen ikke nøjes med et enkelt afsnit, så vi har delt episoden op i to afsnit! I begge episoder er Anna fra Læger Formidler vært, og vi møder Sarah, der er førstegangsfødende, og Annette Thorsen-Meyer, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital. Episoderne skal gøre dig klogere på de mere lægefaglige aspekter af en fødsel. I første afsnit møder vi Sarah første gang 3 uger inden hendes fødsel til en snak om forberedelserne op til fødslen samt hendes forventninger og bekymringer. Annette giver råd til hvordan man forbereder sig på fødslen samt gennemgår nogle af de ting, der kan være årsag til en del bekymring og undren hos de gravide - epiduralblokaden, det akutte kejsersnit og bristninger. Til sidst i episoden møder vi også Sarah efter hendes fødsel for at finde ud af om forventningerne blev indfriet.

Om Podcasten

Læger Formidler er en gruppe læger der laver podcast om graviditet, fødsel, frugtbarhed og barsel (podcastenserien Trygge Maver) og om sygdom hos småbørn (podcastserien Trygge Forældre), Vi oplever som læger og som småbørnsforældre meget utryghed omkring håndteringen af fx. sygdom hos sit barn eller ukendte symptomer i graviditeten. Og med den overflod af information om sundhed og sygdom, der findes på nettet, er det let at blive forvirret og bekymret. Vi ønsker at gøre dig tryggere og lette forvirringen med vores podcastepisoder, der formidles af læger fra Læger Formidler og forskellige fageksperter. Vi laver foruden podcasts også en masse andet, som du kan finde på vores hjemmesiden www.laegerformidler.dk