Trygge Maver #10 - Fødslen del 2, så kom dagen

Denne episode er en fortsættelse af vores todelte episode om fødslen. Som i første del er Anna fra Læger Formidler vært og hun har besøgt Sarah, der er førstegangsfødende og Annette, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik. I denne del møder vi Sarah 4 måneder efter hendes fødsel, hvor hun tager os med tilbage til fødslen der foregik på Rigshospitalet i København i starten af marts 2020. Med hjælp fra Annette bliver vi klogere på hvordan fødsler normalt går igang, fødslens faser, fosterovervågning, sugekop-fødsel og efterfødselsblødning. Til allersidst tager vi også en snak om barselstiden - en barselstid der var præget af corona-pandemien. Måske Corona alligevel også har bragt en smule godt med sig?

Om Podcasten

Læger Formidler er en gruppe læger der laver podcast om graviditet, fødsel, frugtbarhed og barsel (podcastenserien Trygge Maver) og om sygdom hos småbørn (podcastserien Trygge Forældre), Vi oplever som læger og som småbørnsforældre meget utryghed omkring håndteringen af fx. sygdom hos sit barn eller ukendte symptomer i graviditeten. Og med den overflod af information om sundhed og sygdom, der findes på nettet, er det let at blive forvirret og bekymret. Vi ønsker at gøre dig tryggere og lette forvirringen med vores podcastepisoder, der formidles af læger fra Læger Formidler og forskellige fageksperter. Vi laver foruden podcasts også en masse andet, som du kan finde på vores hjemmesiden www.laegerformidler.dk