Trygge Maver #6 - Første undersøgelse hos egen læge

Graviditeten er ny og spændende og du glæder dig til de næste 9 måneder. Den allerførste undersøgelse som gravid foregår hos din egen læge i graviditetsugen 8-10. Her får man også lavet en vandre journal, der skal følge en gennem hele graviditeten. Men hvad kan du forvente af undersøgelsen hos din egen læge? Og hvorfor er det lige at du bliver spurgt om alt fra tidligere blærebetændelser til din mormors sukkersyge? Det vil vi se nærmere på i denne her episode hvor Anna fra Læger Formidler besøger praktiserende læge Bolaji Balslev.

Om Podcasten

Læger Formidler er en gruppe læger der laver podcast om graviditet, fødsel, frugtbarhed og barsel (podcastenserien Trygge Maver) og om sygdom hos småbørn (podcastserien Trygge Forældre), Vi oplever som læger og som småbørnsforældre meget utryghed omkring håndteringen af fx. sygdom hos sit barn eller ukendte symptomer i graviditeten. Og med den overflod af information om sundhed og sygdom, der findes på nettet, er det let at blive forvirret og bekymret. Vi ønsker at gøre dig tryggere og lette forvirringen med vores podcastepisoder, der formidles af læger fra Læger Formidler og forskellige fageksperter. Vi laver foruden podcasts også en masse andet, som du kan finde på vores hjemmesiden www.laegerformidler.dk