Hella Joof om at vokse op uden en far, at være anderledes end de andre og om at føle sig særlig og samtidig helt forkert

TUNGDOM - En podcast af ALT for damerne

Kategorier:

”Jeg stod tit om natten og kiggede mig i spejlet og prøvede at finde ud af, hvem jeg var. Engang stod jeg som 10 årig og tænkte: Hvorfor skal du se helt anderledes ud end alle de andre? Hvorfor skal du tage så meget opmærksomhed. Kan du ikke bare ta' og slappe af?” Ifølge skuespiller, forfatter, foredragsholder og instruktør Hella Joof skal vi alle sammen bide os igennem ca. 7 pund skidt om året - en 574-pund-stor mundfuld af en møgbunke på et gennemsnitligt liv. I Hellas egen møgbunke fra fortiden ligger der bl.a. en svær skoletid, en opvækst uden en far, en forventning om aldrig at møde kærlighed fra mænd og en følelse af både at se anderledes ud og være anderledes end de andre.  Hør Hella Joof fortælle om hvordan hun i sit hoved havde to modsatrettede stemmer, som fortalte hende, at hun ikke var god nok, og at hun samtidig var noget helt særligt. Om hvordan hun udviklede et skjold, som gav hende en høj smertetærskel, men som ikke beskyttede hende mod svigt fra mænd og veninder. Og om hvordan hun som 30-årig begyndte at forstå, at hun ikke er defineret af hverken sine traumatiske oplevelser eller tanker og at kun den ene stemme har ret: du er noget særligt.    Hella kommer selvfølgelig også med gode råd til jer der har det svært lige nu og læser det brev højt, som hun har skrevet til sit "yngre jeg".  Vært: Josefine Stork  Medvirkene: Hella Joof Musik: Joshua Lindemann