Julia Sofia Aastrup om at være en outsider, at finde de rigtige venner og kropsskam
TUNGDOM - En podcast af ALT for damerne
Kategorier:
”Jeg hadede mine strækmærker på inderlårene, på ballerne, under mine bryster og på ydersiden af armene. Jeg hadede dunene på hagen, og at jeg var blød om hofterne” Som en af Danmarks allerførste og allerstørste YouTubere har Julia Sofia Aastrup været vant til at kigge på sig selv i close up 8 timer om dagen. Siden hun var 16 år gammel, har hun lagt videoer af sig selv op på YouTube, og det resulterede i et ekstremt fokus på hendes krop og alle fejlene. Strækmærkerne, dunene på hagen og de ekstra kilo. Usikkerheden var allerværst i gymnasietiden, hvor også følelsen af at være anderledes sad i hende. Før Julia Sofia fandt sine allerbedste venner i YouTube-miljøet følte, hun sig som en outsider. Selvom hun havde venner omkring sig, så gik hun stadig med følelsen af ikke rigtig at passe ind. Hun besluttede sig for at acceptere, at hun var anderledes og valgte aktivt at vende ordlyden til noget positivt. Særlig, selvstændig og speciel. Julia er generelt god til at være bevidst om sine tankemønstre og vende de negative tanker til positive. Hun har nogle helt konkrete øvelser, som hun stadig bruger som voksen, når kropsusikkerheden og følelsen af ikke at være god nok kommer på besøg engang i mellem. Vært: Josefine Stork Medvirkende: Julia Sofia Aastrup Musik: Joshua Lindemann