Mette Sommer om manglende kærlighed, jagten på bekræftelse og ødelagte venskaber

TUNGDOM - En podcast af ALT for damerne

Kategorier:

”Jeg har brug for, at de sætter ord på deres kærlighed til mig” Mette Sommer, som du højst sandsynlig kender fra dette års udgave af The Bachelor, har haft en turbulent barn- og ungdom. Hendes mor var udfordret psykisk og faren arbejdede meget, så Mette har ikke fået den omsorg og kærlighed, hun havde brug for som barn. Det resulterede i et dårligt selvværd, og en evig jagt efter bekræftelse og kom især til udtryk i gymnasietiden, hvor hun havde svært ved at danne relationer. Hun gjorde alt for at tilpasse sig det højeste sociale lag og løj om sig selv for at fremstå sejere end hun følte sig. Jagten efter bekræftelse gik også ud over hendes kærester – for var der mon nogen derude, der var bedre end det hun havde? Mette mistede desværre både veninder og kærester, og det var først, da hun begyndte at læse til socialpædagog, at hun blev bevidst om sine tanke- og handlemønstre. Nu har hun fået en forståelse for hvorfor hun gjorde som hun gjorde og har arbejdte med sig selv lige siden. Den bevidsthed tog hun også med ind i Bachelorhuset, hvor hun forsøgte at hjælpe de kvinder, som ligesom hende selv, har et hak i selvværdet. Mette har hverken talt med sin mor eller far om hvordan hun følte dengang som barn og ung, men hendes håb er, at hun med det her afsnit endelig kan tage hul på den snak, som hun har ønsket så længe. Vært: Josefine Stork Medvirkende: Mette Sommer Musik: Joshua Lindemann.