FCK'er idømt fængsel, den næste Holger Rune og årets underdog-fortælling
Tyvstart - En podcast af DR

Fodboldspilleren Rodrigo Huescas har mandag fået dom efter sin omdiskuterede vanvidskørsel tidligere på året. Hvilke konsekvenser kommer det til at få for hans arbejdsgiver, FC København? Tennis-Danmark har allerede Holger og Clara. Nu skal vi forhåbentlig vænne os til et tredje navn, for Elmer Møller har haft nogle forrygende måneder. Den unge dansker står på tærsklen til top-100 efter en række store resultater. Der er nogle historier i sportens verden, der næsten er for gode til at være sande. Sådan er det lige nu i Horsens, hvor håndboldkvinderne ligger til at spille sig i DM-semifinalen. Inden julepausen vandt de kun én enkelt kamp, så der må være sket et mindre mirakel i den undertippede håndboldklub. Vært: Emil Schiønning. Medvært: Kresten Mosbæk. Gæster: Andreas Kraul, Elmer Møller og Mai Kragballe.