Jagten på EM-euforien

Det danske herrelandshold i fodbold er fanget i et stormvejr. Efter EM-succesen i 2021 har kritikken haglet ned over landstræner Kasper Hjulmand og hans spillere efter et elendigt VM i Qatar og en usikker EM-kvalifikation. I weekenden tester Danmark EM-formen få måneder før slutrunden i Tyskland. Derfor spørger Tyvstart en af landsholdets største fans om euforien, kærligheden og begejstringen for landsholdet er borte - eller om danskerne kan blive nyforelskede igen. Vært: Mads Thyrsted

Om Podcasten

DRs daglige sportspodcast. Alle hverdage får du én stærk historie fra sportens fascinerende verden. De største stjerner, vildeste overraskelser og alt om de store danske bedrifter. Mandag til fredag fra klokken 05.00.