Mads Pedersen ser lyserødt, super-søndag i Superligaen og Danmarks VM-fordel

Tyvstart - En podcast af DR

Havner guldet i Herning eller hovedstaden? Det finder vi formentlig ud af søndag, hvor FCK og FCM mødes i Parken til det, der kan blive sæsonafgørende, selvom der resterer yderligere to runder i Superligaen. Fredag begynder 21 dages benhård cykeltur i Italien for Mads Pedersen og resten af Giro-feltet. Løbet mangler de største stjerner, og det kan være chancen for Mads Pedersen, der både øjner den lilla pointtrøje og den lyserøde førertrøje. Og så er der VM i Herning. Normalt er det ensbetydende med håndbold, men de næste uger står den på ishockey-VM på dansk grund. Hvor står Danmark til det mesterskab, når de ligesom de fleste andre nationer må undvære de største NHL-stjerner? Vært: Emil Schiønning. Medvært: Kresten Mosbæk. Gæster: Andreas Kraul, Frederik Lindved og Brian Nygaard.