Pogacar trodser sin chef, rekordklub i knæ og dansk cykelstjernes vanvittige comeback
Tyvstart - En podcast af DR

De har vundet flere danske mesterskaber end nogen anden herreklub, men snart kan det være fortid med KIF Kolding i den bedste danske række. Nedrykning truer, og direktør Christian Hjermind forklarer, hvad der er gået galt i Kolding. Selvom Tour de France er det største cykelløb i kalenderen, handler alt ikke om de tre uger i Frankrig. Ikke for Tadej Pogacar i hvert fald. Han har netop meddelt sin ankomst ved monumentet Paris-Roubaix, selvom hans trænere og chefer på det kraftigste har advaret ham om risikoen for styrt og skader. I Sydafrika blev Mountainbike-rytteren Annika Langvad for nyligt den mest vindende nogensinde i løbet Cape Epic, der anses for at være sportens mest prestigefyldte. Sejren er en kulmination for Langvads comeback efter fire års pause, men hvorfor lige komme tilbage nu? Og hvilke drømme skal hun nu forfølge? Vært: Emil Schiønning. Medvært: Tina Müller. Medvirkende: Mountainbike-rytter Annika Langvad, cykelkommentator Tobias Hansen og Christian Hjermind, direktør i KIF Kolding Elite.