#12 Ida er bonusmor og demonstrerer for større lighed med sin forening Hvor er far?

Ida er bonusmor og ser fra sidelinjen, hvordan systemet har svært ved at tackle konflikter mellem hendes kæreste og hans datters mor. Til daglig arbejder hun som jurist og er rystet over, hvordan tingene foregår på familieretsområdet. En del af juraen, som hun ikke har beskæftiget sig med tidligere. Derfor har hun nu startet foreningen Hvor er far? for at sætte fokus på problemerne. Et af tiltagene er en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 19. november på mændenes internationale kampdag. Hør hende fortælle om livet som bonusmor og arbejdet med Hvor er far?

Om Podcasten

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager. Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Du kan købe min bog på saxo.com Velkommen til min podcastserie. Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard