#20 Berith Siegumfeldt er psykologisk rådgiver og vejleder i at tackle narcissistiske forældre

Hvis du på en eller anden måde er involveret i en tvist om samvær med dine børn, eller du er pårørende og vidne til sager om samvær, så kender du måske til situationer, hvor den ene forælder opfører sig urimeligt. Ja måske ligefrem utilstedeligt eller ondskabsfuldt. Fornuften er helt forsvundet, og egoismen har taget over. Jeg er taget til Djursland for at besøge Berith Siegumfeldt, der er psykologisk rådgiver, foredragsholder og forfatter til bogen "Hjælp barnet ud af narcissistens magt - en guide til forældre og andre voksne". Med udgangspunkt i bogen taler jeg blandt andet med hende om, hvad der får nogle forældre til at holde den anden forælder væk fra deres fælles barn. Hvorfor kan de slet ikke se ud over deres egne behov? Er de klar over, hvad de gør? Er det altid bevidst? Og hvordan tackler man den type forældre, når de er umulige at samarbejde med?

Om Podcasten

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager. Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Du kan købe min bog på saxo.com Velkommen til min podcastserie. Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard