#36 Christian har kæmpet otte år mod forældrefremmedgørelse, men har nu mistet samvær med sine børn

Christian har været tvunget i byretten og landsretten tre gange for ikke at miste samvær. Han er flere gange undervejs blevet vurderet til at være den af forældrene, der er bedst egnet til at få en samværsordning til at fungere. Men efter otte år ser han slet ikke sine børn. Han mener selv, han er offer for forældrefremmedgørelse – et emne, han har sat sig meget grundigt ind i. Hør ham fortælle om sin kamp i et system, der flere gange har givet ham ret, men samtidig spænder ben for, at han kan have kontakt til sine børn.

Om Podcasten

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager. Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Du kan købe min bog på saxo.com Velkommen til min podcastserie. Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard