#38 Hjemme hos Katrine Muff for at lytte til Tys Tys

I dagens afsnit er vi taget hjem til komponist, sangskriver og fællessangsikon: Katrine Muff. Muff har nemlig valgt at vi skal lytte til og tale om albummet Go Get Some fra 2004 af det danske band Tys Tys. Og mens vi sætter det på i stuen og får en kop kaffe, snakker vi om hvordan en stemme kan røre os, hvad det gør for os at synge sammen og hvad det smukke og originale også kan være. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Gæst: Katrine Muff. Speak: Marianne Germer. Optagelse: Anne Jeppesen. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Redaktion: Nina Vadsholt. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Uden titel er et program om kunst. Hver uge inviterer vært og digter, Caspar Eric, en kunstner eller kulturpersonlighed til at tage ham med ud i det danske land og vælge noget kunst, de skal opleve. Om det så er en blockbusterfilm i det lokale storcenter eller en undergrundsperformance i en hemmelig kælder. Uden titel er et program om, hvad der sker, når kunst rører os, og om hvordan vi kan bruge kunst til at komme tættere på os selv og den verden, der omgiver os. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Speak: Marianne Germer. Klip: Anne Jeppesen. Lyd: Frederik Bjørn. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.