#40 Hjemme hos Naja Marie Aidt for at læse Annie Ernaux

I dag har Naja Marie Aidt inviteret os hjem i sin bogfyldte stue for at læse og tale om Annie Ernauxs "Pigen fra 58". Naja er nemlig selv i gang med at skrive igen, og har en fornemmelse af at der ligger noget vigtigt at hente hos Ernaux. Det bliver til en samtale om overgreb, om retten til sin egen krop og fortælling, og om hvordan litteraturen ind imellem kan redde os. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Gæst: Naja Marie Aidt. Speak: Marianne Germer. Optagelse: Bo Aagaard Lange. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Redaktion: Anne Jeppesen. Produceret for DR af Munck Studios København. (Sendt første gang 1. december 2022).

Om Podcasten

Uden titel er et program om kunst. Hver uge inviterer vært og digter, Caspar Eric, en kunstner eller kulturpersonlighed til at tage ham med ud i det danske land og vælge noget kunst, de skal opleve. Om det så er en blockbusterfilm i det lokale storcenter eller en undergrundsperformance i en hemmelig kælder. Uden titel er et program om, hvad der sker, når kunst rører os, og om hvordan vi kan bruge kunst til at komme tættere på os selv og den verden, der omgiver os. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Speak: Marianne Germer. Klip: Anne Jeppesen. Lyd: Frederik Bjørn. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.