#27 Med Signe Amtoft om Iliaden i det rosenfingrede daggry

I den tidlige morgen ved Svanemøllen Strand mødes Caspar med forfatteren, radioværten og tidligere fodboldvært Signe Amtoft for at snakke om Homers Iliade; om det realityagtige ved de græske tragedier og om hvordan den ældste litteratur stadig kan lære os meget om at være menneske i dag, og måske allervigtigst: at vi hverken er specielle eller alene med vores problemer. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Gæst: Signe Amtoft. Speak: Marianne Germer. Optagelse: Anne Jeppesen. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Redaktion: Nina Vadsholt. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Uden titel er et program om kunst. Hver uge inviterer vært og digter, Caspar Eric, en kunstner eller kulturpersonlighed til at tage ham med ud i det danske land og vælge noget kunst, de skal opleve. Om det så er en blockbusterfilm i det lokale storcenter eller en undergrundsperformance i en hemmelig kælder. Uden titel er et program om, hvad der sker, når kunst rører os, og om hvordan vi kan bruge kunst til at komme tættere på os selv og den verden, der omgiver os. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Speak: Marianne Germer. Klip: Anne Jeppesen. Lyd: Frederik Bjørn. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.