#30 Med Tal R inde på Jordemodercentret i Aldersrogade for at se på en plakat

I dag har Tal R valgt at vi skal mødes i et konsultationsrum på Jordemodercentret. For her var han nemlig engang selv, da han pludselig blev dybt berørt af en kunstplakat, der hang bag døren. Men hvad betyder det overhovedet at blive ramt lige i hjertet af kunsten, og hvorfor er det lige netop en plakat af nogle legende børn i en firser-baggård, som Tal R er så optaget af? Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Gæst: Tal R. Speak: Marianne Germer. Optagelse: Anne Jeppesen. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Redaktion: Nina Vadsholt. Produceret for DR af Munck Studios København. (Sendt første gang 22. september).

Om Podcasten

Uden titel er et program om kunst. Hver uge inviterer vært og digter, Caspar Eric, en kunstner eller kulturpersonlighed til at tage ham med ud i det danske land og vælge noget kunst, de skal opleve. Om det så er en blockbusterfilm i det lokale storcenter eller en undergrundsperformance i en hemmelig kælder. Uden titel er et program om, hvad der sker, når kunst rører os, og om hvordan vi kan bruge kunst til at komme tættere på os selv og den verden, der omgiver os. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Speak: Marianne Germer. Klip: Anne Jeppesen. Lyd: Frederik Bjørn. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.