Er Ellemann en fiasko og hvorfor kapitulerer S til stormellemøsten?

Ny Udestue optaget lige uden for Mikkels udestue. Vi diskuterer Jakob Ellemann-Jensens opsigelse af blå blok og faneflugt fra sit eget forsvarsministerie.Er det bare endnu et eksempel på Ellemanns manglende dømmekraft eller lavpunktet før, Venstre-høvdingen begynder at vise sit værd?Og så er kværulanterne stadig ikke tilfredse med Socialdemokratiets kapitulation over for det, som Rasmus Stoklund ville omtale som Stormellemøsten.Er regeringen bare hånddukker for halalmadrasser og eksportindustrien? Eller giver det mening at bruge krudtet på Rusland og så bukke lidt for islamisterne?Og hvad med Pelle Dragsted. Kan han vende Enhedslistens valgnederlag?I studiet Niels Jespersen og Mikkel Andersson #dkpol #dkmedier

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på [email protected] eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København